Historie

Der skulle gå ikke mindre end 277 år fra de første kendte planer om inddæmningen af ballummarsken (år 1642), til det færdige dige og den tilhørende slusemesterbolig i 1919 var en realitet. Det skyldtes ikke mindst den store modstand blandt befolkningen i området, som havde svært ved at nå til enighed om, hvorvidt et dige ville være til skade eller gavn. Men også finansieringen af projektet voldte store problemer. Først efter utallige stormfloder med meget store ødelæggelser til følge kom der de sidste 10 år inden færdiggørelsen endelig gang i tingene. Landråd Rogge, der som overdigegreve var ansvarlig bygherre, henvendte sig i begyndelsen af december 1913 til den erfarne digeinspektør og domænevagtmester Hinrichs i Husum, og bad ham stå for byggeriet. Hinrichs tog sig af de tekniske problemer, foretog utallige beregninger, herunder fastsættelse af digets forløb og profil samt valg af materialer. Han ændrede lidt på de oprindelige planer, og arbejdet kunne gå i gang (H. E. Sørensen, 2019).

Soldater på digearbejde foran slusekroen sommeren 1917.

Niels Lorenzen i "kommandocentralen" ved kvistvinduet mod vest øverst i slusekroen.

Næsten alle billeder og størstedelen af teksten er fra bogen "Mellem hav og marsk" af H. E. Sørensen. Se kildehenvisninger.

En stor mængde arkivmateriale fra både digelagets arkiv og bredebro lokalhistoriske arkiv samt trykt litteratur samlet på et sted. Overskueligt og let tilgængeligt. En uvurderlig god bog for alle der interesserer sig for områdets historie.


Bogen kan købes på Ballum Slusekro for kr. 150,-.

Slusekroen, kanalen og slusen efter arbejdets færdiggørelse.

Anløbsbroen som den så ud ved Ballum Sluse. 

Her lagde fartøjerne mellem Rømø og fastlandet til. Som man kan se på billedet, kørte man over diget og helt ned til båden i bil eller endda bus.

Fartplan for Rømø færgeri med afgangstider kan ses på kroen.

Fra slusen var der omtrent 4 kilometer til nærmeste beboelse. Både mod nord og syd. Det var derfor nødvendigt at opføre et hus til slusemesteren. Ud over slusemesterens bolig skulle ejendommen også rumme en krostue med en karnap mod øst og et mødelokale til digelagets bestyrelse med en mindre karnap mod syd. Det havde hele tiden været meningen, at der skulle være udskænkning i slusemesterhuset, som derfor fik navnet Ballum Slusekro. Den skulle tiltrække gæster, fra de både der lagde til ved slusen og fra færdslen på landevejen. Det sidste gav sig selv, og det første fik senere stor betydning, da færgetrafikken til og fra Rømø efter genforeningen kom til at gå via Ballum Sluse, hvor der blev anlagt en anløbsbro. Kroholdet skulle dels være en indtægt for slusemesteren, dels tjene afholdssagen, der stod ganske stærkt på Ballumegnen. Derfor var kroen også bestemt som en afholdsrestaurant, men Hinrichs (slusens konstruktør og digeingeniør) anbefalede, at man fik spiritusbevilling. Dels kunne folk der havde været ude i koldt og hårdt vejr nok trænge til en >>ordentlig hjertestyrkning<<, hvilket ville >>opfriske, varme og forebygge sygdomme<<, skrev han, dels havde man spiritusbevilling på de fleste andre sluse- eller digekroer langs Vadehavskysten (H. E. Sørensen, 2019, pp. 45). Bevillingen til at udskænke alkohol lod dog vente på sig helt frem til 1993. Der der ikke ændret meget ved kroen siden 1915, hvor byggeriet stod færdig. Digelaget afholder stadig deres møder på kroen, og som det ses på billederne herunder fra samme år, er interiøret også stort set uforandret. 

Udflugtsselskab på vej op over diget. 1930'erne.

Billedet viser Kong Christian d. X ved Ballum Sluse. (foroven og bagest i billedet)

Billedet er privat eje. Venligst udlånt af H. P. Wendicke, Rudbøl.

Åbningstider i restaurant:


Onsdag til Søndag:   11.00 til 21.00

Restauranten er lukket i vinterperioden fra 16. december til d. 4. februar

Booking af værelser:


Værelserne kan bookes hele året med undtagelse af alle mandage

samt fra d. 16. december til d. 2. januar


Bankforbindelse:

Skærbæk Sparekasse. Reg. nr. 9839  Kontonummer 8850 666 939

Mobilpay:

54 58 96