Fra slusen var der omtrent 4 kilometer til nærmeste beboelse. Både mod nord og syd. Det var derfor nødvendigt at opføre et hus til slusemesteren. Ud over slusemesterens bolig skulle ejendommen også rumme en krostue med en karnap mod øst og et mødelokale til digelagets bestyrelse med en mindre karnap mod syd. Det havde hele tiden været meningen, at der skulle være udskænkning i slusemesterhuset, som derfor fik navnet Ballum Slusekro. Den skulle tiltrække gæster, fra de både der lagde til ved slusen og fra færdslen på landevejen. Det sidste gav sig selv, og det første fik senere stor betydning, da færgetrafikken til og fra Rømø efter genforeningen kom til at gå via Ballum Sluse, hvor der blev anlagt en anløbsbro. Kroholdet skulle dels være en indtægt for slusemesteren, dels tjene afholdssagen, der stod ganske stærkt på Ballumegnen. Derfor var kroen også bestemt som en afholdsrestaurant, men Hinrichs (slusens konstruktør og digeingeniør) anbefalede, at man fik spiritusbevilling. Dels kunne folk der havde været ude i koldt og hårdt vejr nok trænge til en >>ordentlig hjertestyrkning<<, hvilket ville >>opfriske, varme og forebygge sygdomme<<, skrev han, dels havde man spiritusbevilling på de fleste andre sluse- eller digekroer langs Vadehavskysten (H. E. Sørensen, 2019, pp. 45). Bevillingen til at udskænke alkohol lod dog vente på sig helt frem til 1993. Der der ikke ændret meget ved kroen siden 1915, hvor byggeriet stod færdig. Digelaget afholder stadig deres møder på kroen, og som det ses på billederne herunder fra samme år, er interiøret også stort set uforandret.
